Jagten på den 6. sans – Spot en kriminel -Episode nr. 3
Denne gang fik vi så set den anden gruppe arbejde. Gruppen med Elias Eliot http://www.clairvoyantisk.dk/, Shannon Bethel http://www.mediumship.dk/, John Calmar http://www.auraskolen.dk/ , Lisbeth Schubert http://www.elmorya.dk/ og Begitte Rasmussen http://www.begitte.dk/
Første øvelse: Spot en kriminel. 6 mænd stod linet op på en måde som hos politiet, når et vidne skal udpege en gerningsmand. De clairvoyante skulle en af gangen komme ind i rummet og fortælle, hvilken person af de 5 der tidligere havde haft en kriminel fortid (tyveri, hæleri m.m) Elias var den eneste der løste opgaven. Han fornemmede straks, hvem det var.
Shannon stod faktisk også ved den rigtige person og kunne fortælle en del om hans hårde liv, men valgte så i sidste ende at vælge en anden person.
Nu er det jo desværre sådan, at vi som seere kun får lov at se det som tv selskabet har valgt at vise os. Det har taget 3 dage at filme denne episode, men det hele bliver kogt ned, klippet / redigeret til ca. 45 – 50 minutter. Sådan er vilkårene. Det er ligesom da jeg rejste med Sporløs ud for at finde min lillebror. Vi var af sted i 1 uge, og der blev filmet døgnet rundt, på nær når jeg skulle sove, og det hele endte med at blive til et program af en halv times varighed.
Derfor skal man huske på, at selvom nogle af deltagerne kan komme til at fremstå som ikke særligt præcise eller dygtige, når de skal løse en opgave, så kan de sagtens have sagt og gjort meget rigtigt, men som produktionsselskabet så bare har valgt at klippe fra for at give seeren det ”indtryk” de ønsker. Skal en person ”stemmes hjem” skal vedkommende jo ikke se alt for dygtig ud i programmet.Til denne øvelse med ”spot en kriminel” er jeg sikker på, at alle deltagerne har sagt/set/fornemmet en del rigtigt – for selvom der godt nok kun var 1 ”rigtig” kriminel, så kan de øvrige vel ikke have været 100 % engle? Vi har vel alle gjort, tænkt eller følt noget ulovligt / forkert i vores liv.
Øvelsen fik mig til at tænke på alle de gange, at jeg har fået opkald fra klienter der har ønsket at finde frem til ”den skyldige”. Det kunne f. eks være den ældre kvinde der fik stjålet sine værdier fra hjemmet, og gerne ville vide hvem i familien der havde gjort det. En bekymret forælder der ønskede at høre, hvem af pædagogerne i børnehaven, der havde lavet et overgreb på hendes søn. Ejeren af en butik, der havde haft indbrud i nattens løb, og havde en stærk fornemmelse af, at det var en fra hans egen familie der havde begået indbruddet. Eller hvad med: Hvem er min mand mig utro med?
Alle disse og lignende opgaver sagde jeg nej til at være med til. Hvorfor? Tænk hvis jeg tog fejl. Tænk hvis jeg fik udpeget en uskyldig. Lad hellere eksperterne – politiet, tage sig af den slags sager.
Anden øvelse: Psykometri – Find Peter
Tv holdet havde placeret en testperson Peter på Nakkehoved Fyr i Gribskov Kommune.
De clairvoyante blev en af gangen ført ned i en bunker i København, hvor de fik udleveret et foto af Peter og skulle nu fortælle, hvor han var og hvad han kunne se. Shannon var den der løste denne opgave bedst, men mange kunne sige en del der passede, såsom ”vand” ”udsigt” osv., på nær John Calmar. Han sagde, at testpersonen sad i en stue i København.
At være god til denne øvelse kan have sin fordel, for så har man en mulighed for at kunne blive rigtig god til at kunne spore og finde forsvundne mennesker, dyr og genstande.
Jeg arbejdede på et tidspunkt med at finde dyr der var løbet hjemmefra, men efter at jeg en gang havde en oplevelse med en schæfer der havde brug for at blive fundet i en fart, kunne jeg ikke klare den psykiske / følelsesmæssige belastning det var at tune ind på dyr i nød – og så ende op med ikke at kunne hjælpe dem.
Min måde at arbejde på var, at jeg ”blev hunden”. Det vil sige at jeg så og mærkede det som den så. Jeg kunne mærke, at jeg var i panik, bange, sulten og desperat. At jeg havde lyst til at skrige om hjælp, og at hvis jeg ikke blev fundet snart, ville jeg dø. Det jeg kunne se var jord og mørke.
Jeg vidste, at jeg/hunden var i en skov – men præcist hvor, kunne jeg ikke sige. Den var falden ned i et hul, og kunne ikke se op over det.
Hunden blev aldrig fundet – og efter den oplevelse, lovede jeg mig selv, at jeg aldrig mere ville påtage mig opgaver med at finde forsvundne mennesker og dyr, for hvad hjælper det at kunne skabe kontakt, hvis man ikke kan opgive en præcis adresse?
Nogle opgaver skal man som clairvoyant sige nej til. Jeg blev en aften i 1996 ringet op af en mor til én af de 6 bortførte belgiske piger, i den største pædofilisag i Belgiens historie. Hun ville gerne have min hjælp til at spore datteren, eller som det mindste fortælle om hun var i live.
Der måtte jeg sige nej til opgaven. Tænk på konsekvenserne af at gå ind i en så alvorlig opgave. Kan jeg lægge alle følelser til side? Tænk hvis jeg tog fejl? Tænk hvis jeg slukkede det sidste håb hun havde? Tænk nu hvis……
Øvelse nr. 3 Lis og Søren er mor og søn. I 1997 holdt Sørens nyre pludseligt op med at fungere, og han var tæt på at dø. Moren reddede sønnens liv, ved at give ham sin ene nyre.
Deltagerne fik lov at hilse på Søren og fik udleveret en ring, som tilhørte Lis. De skulle nu kunne fortælle, hvilken hændelse der havde bundet Søren og ringens ejer sammen.
Lis sad med vores observatør Per Kanding i et hus og lyttede med til alt der blev sagt.
Alle de clairvoyante, var tydeligt nervøse og meget pressede, og deres bud var da også lidt i øst og vest. Det var alt fra noget med vand, et biluheld, tsunami, lidt mere vand, et skib, brand osv. osv.
Kun Begitte Rasmussen fik sagt de magiske ord: Mave, nyre, mor, barn.
2 eller 3 sagde også at det var Søren der havde reddet Lis.
John Calmar trak sig hurtigt og sagde ærligt, at han ikke fik nogen informationer. Igen skal man huske på, at den deltager der først for lov at sidde med ringen, har det reneste spor at gå efter.
Så var det tid til at sende en deltager hjem, og det blev denne gang John Calmar.
John sagde at han var glad for at være ude af programmet, da han ikke brød sig om det pres og de vilkår som de arbejdede under, og jeg kan godt forstå ham. Jeg tror ikke at nogen gør sig begreb om, hvilket pres deltagerne kan være under. De skal præstere og komme i kontakt med deres spirituelle side, mens der står et kamerahold omkring dem, værten, observatøren og muligvis et ”vidne”. Det er jo slet ikke de forhold vi arbejder under til hverdag.
Så er der 9 deltagere er tilbage, og udsendelse nr 4. sendes mandag den 8. september kl. 21 – 22 på kanal 4 hvorefter jeg skriver videre på bloggen. På gensyn.
Jette Harthimmer - http://www.clairvoyant.dk/ På min hjemmeside kan du under punktet "podcast" sidde og lytte online til ikke mindre end 65 foredrag om personlig og spirituel udvikling.
Denne gang fik vi så set den anden gruppe arbejde. Gruppen med Elias Eliot http://www.clairvoyantisk.dk/, Shannon Bethel http://www.mediumship.dk/, John Calmar http://www.auraskolen.dk/ , Lisbeth Schubert http://www.elmorya.dk/ og Begitte Rasmussen http://www.begitte.dk/
Første øvelse: Spot en kriminel. 6 mænd stod linet op på en måde som hos politiet, når et vidne skal udpege en gerningsmand. De clairvoyante skulle en af gangen komme ind i rummet og fortælle, hvilken person af de 5 der tidligere havde haft en kriminel fortid (tyveri, hæleri m.m) Elias var den eneste der løste opgaven. Han fornemmede straks, hvem det var.
Shannon stod faktisk også ved den rigtige person og kunne fortælle en del om hans hårde liv, men valgte så i sidste ende at vælge en anden person.
Nu er det jo desværre sådan, at vi som seere kun får lov at se det som tv selskabet har valgt at vise os. Det har taget 3 dage at filme denne episode, men det hele bliver kogt ned, klippet / redigeret til ca. 45 – 50 minutter. Sådan er vilkårene. Det er ligesom da jeg rejste med Sporløs ud for at finde min lillebror. Vi var af sted i 1 uge, og der blev filmet døgnet rundt, på nær når jeg skulle sove, og det hele endte med at blive til et program af en halv times varighed.
Derfor skal man huske på, at selvom nogle af deltagerne kan komme til at fremstå som ikke særligt præcise eller dygtige, når de skal løse en opgave, så kan de sagtens have sagt og gjort meget rigtigt, men som produktionsselskabet så bare har valgt at klippe fra for at give seeren det ”indtryk” de ønsker. Skal en person ”stemmes hjem” skal vedkommende jo ikke se alt for dygtig ud i programmet.Til denne øvelse med ”spot en kriminel” er jeg sikker på, at alle deltagerne har sagt/set/fornemmet en del rigtigt – for selvom der godt nok kun var 1 ”rigtig” kriminel, så kan de øvrige vel ikke have været 100 % engle? Vi har vel alle gjort, tænkt eller følt noget ulovligt / forkert i vores liv.
Øvelsen fik mig til at tænke på alle de gange, at jeg har fået opkald fra klienter der har ønsket at finde frem til ”den skyldige”. Det kunne f. eks være den ældre kvinde der fik stjålet sine værdier fra hjemmet, og gerne ville vide hvem i familien der havde gjort det. En bekymret forælder der ønskede at høre, hvem af pædagogerne i børnehaven, der havde lavet et overgreb på hendes søn. Ejeren af en butik, der havde haft indbrud i nattens løb, og havde en stærk fornemmelse af, at det var en fra hans egen familie der havde begået indbruddet. Eller hvad med: Hvem er min mand mig utro med?
Alle disse og lignende opgaver sagde jeg nej til at være med til. Hvorfor? Tænk hvis jeg tog fejl. Tænk hvis jeg fik udpeget en uskyldig. Lad hellere eksperterne – politiet, tage sig af den slags sager.
Anden øvelse: Psykometri – Find Peter
Tv holdet havde placeret en testperson Peter på Nakkehoved Fyr i Gribskov Kommune.
De clairvoyante blev en af gangen ført ned i en bunker i København, hvor de fik udleveret et foto af Peter og skulle nu fortælle, hvor han var og hvad han kunne se. Shannon var den der løste denne opgave bedst, men mange kunne sige en del der passede, såsom ”vand” ”udsigt” osv., på nær John Calmar. Han sagde, at testpersonen sad i en stue i København.
At være god til denne øvelse kan have sin fordel, for så har man en mulighed for at kunne blive rigtig god til at kunne spore og finde forsvundne mennesker, dyr og genstande.
Jeg arbejdede på et tidspunkt med at finde dyr der var løbet hjemmefra, men efter at jeg en gang havde en oplevelse med en schæfer der havde brug for at blive fundet i en fart, kunne jeg ikke klare den psykiske / følelsesmæssige belastning det var at tune ind på dyr i nød – og så ende op med ikke at kunne hjælpe dem.
Min måde at arbejde på var, at jeg ”blev hunden”. Det vil sige at jeg så og mærkede det som den så. Jeg kunne mærke, at jeg var i panik, bange, sulten og desperat. At jeg havde lyst til at skrige om hjælp, og at hvis jeg ikke blev fundet snart, ville jeg dø. Det jeg kunne se var jord og mørke.
Jeg vidste, at jeg/hunden var i en skov – men præcist hvor, kunne jeg ikke sige. Den var falden ned i et hul, og kunne ikke se op over det.
Hunden blev aldrig fundet – og efter den oplevelse, lovede jeg mig selv, at jeg aldrig mere ville påtage mig opgaver med at finde forsvundne mennesker og dyr, for hvad hjælper det at kunne skabe kontakt, hvis man ikke kan opgive en præcis adresse?
Nogle opgaver skal man som clairvoyant sige nej til. Jeg blev en aften i 1996 ringet op af en mor til én af de 6 bortførte belgiske piger, i den største pædofilisag i Belgiens historie. Hun ville gerne have min hjælp til at spore datteren, eller som det mindste fortælle om hun var i live.
Der måtte jeg sige nej til opgaven. Tænk på konsekvenserne af at gå ind i en så alvorlig opgave. Kan jeg lægge alle følelser til side? Tænk hvis jeg tog fejl? Tænk hvis jeg slukkede det sidste håb hun havde? Tænk nu hvis……
Øvelse nr. 3 Lis og Søren er mor og søn. I 1997 holdt Sørens nyre pludseligt op med at fungere, og han var tæt på at dø. Moren reddede sønnens liv, ved at give ham sin ene nyre.
Deltagerne fik lov at hilse på Søren og fik udleveret en ring, som tilhørte Lis. De skulle nu kunne fortælle, hvilken hændelse der havde bundet Søren og ringens ejer sammen.
Lis sad med vores observatør Per Kanding i et hus og lyttede med til alt der blev sagt.
Alle de clairvoyante, var tydeligt nervøse og meget pressede, og deres bud var da også lidt i øst og vest. Det var alt fra noget med vand, et biluheld, tsunami, lidt mere vand, et skib, brand osv. osv.
Kun Begitte Rasmussen fik sagt de magiske ord: Mave, nyre, mor, barn.
2 eller 3 sagde også at det var Søren der havde reddet Lis.
John Calmar trak sig hurtigt og sagde ærligt, at han ikke fik nogen informationer. Igen skal man huske på, at den deltager der først for lov at sidde med ringen, har det reneste spor at gå efter.
Så var det tid til at sende en deltager hjem, og det blev denne gang John Calmar.
John sagde at han var glad for at være ude af programmet, da han ikke brød sig om det pres og de vilkår som de arbejdede under, og jeg kan godt forstå ham. Jeg tror ikke at nogen gør sig begreb om, hvilket pres deltagerne kan være under. De skal præstere og komme i kontakt med deres spirituelle side, mens der står et kamerahold omkring dem, værten, observatøren og muligvis et ”vidne”. Det er jo slet ikke de forhold vi arbejder under til hverdag.
Så er der 9 deltagere er tilbage, og udsendelse nr 4. sendes mandag den 8. september kl. 21 – 22 på kanal 4 hvorefter jeg skriver videre på bloggen. På gensyn.
Jette Harthimmer - http://www.clairvoyant.dk/ På min hjemmeside kan du under punktet "podcast" sidde og lytte online til ikke mindre end 65 foredrag om personlig og spirituel udvikling.
Opslag
