onsdag

Jagten på den 6 sans - Hvad sagde jeg?

Episode nr. 6 – Hvad sagde jeg? I mine tidligere blogindlæg, har jeg flere gange skrevet, at jeg var sikker på at holdet bag produktionen har ønsket at se Hannibal Hildorf hele vejen til finalen, og det blev da i al sin tydelighed vist i denne episode, hvor Elias Eliot http://www.clairvoyantisk.dk/ blev stemt hjem, dog uden at være ugens ”bundskraber”, som dommeren Per Kanding sagde om Hannibals præstationer for denne runde.

Øvelse 1:
5 telte var sat op, og i 4 af dem sad en person. 1 sad med et foto af sin familie og skulle holde fokus på ”glæde”. 1 med fokus på ”sorg”. 1 sad og mediterede på ”harmoni. 1 telt var tomt og i det sidste sad en person med fødderne i en balje med knust is, for at kunne sende signalet om ”smerte”. De clairvoyante skulle nu stå udenfor teltene og fortælle hvilke energier de kunne mærke.
Elias klarede sig ok, og i stedet for ”smerte” følte han ”frygt” hvor Lisbeth Schubert om samme telt sagde ordet ”angst”. Lisbeth havde 4 ud af 5 rigtige.

Øvelse 2:
På Kultorvet i København skulle de clairvoyante stoppe tilfældigt forbipasserende og give dem en speed clairvoyance / let aflæsning. Det var en øvelse der passede flere af deltagerne, da den jo ligner det arbejde vi som clairvoyant i det daglige arbejde med – at give clairvoyance. Lone Hansen og Thomas Petersen var dem der klarede sig bedst og fik flest point for øvelsen.

Efter disse 2 øvelser havde Hannibal sammenlagt fået 5 point og Elias 6 point.

Øvelse 3:
På Vestre Kirkegård sad 4 personer der hver især havde mistet et nært familiemedlem.Deltagerne skulle en af gangen forsøge sig med afdødekontakt / platformsclairvoyance og se om de kunne komme i kontakt med disse.

For at gøre en meget lang historie ganske kort, så var jeg ikke specielt imponeret over nogen af deltagernes indsats, selvom personerne kunne nikke genkendende til udsagn clairvoyanten kom med. I udsendelsen var der ikke én eneste der kom med præcise deltaljer eller fakta – det som vi kalder bevisførelse.
Der bliver selvfølgelig klippet i programmet, og vi som seer får kun lov at se et par minutter fra hver clairvoyants afdødekontakt. Men jeg er ret sikker på, at hvis nogen havde sagt noget meget konkret eller præcist, så ville tv holdet have vist det.

Hvis en klient kommer til et medie og ønsker kontakt til et afdød familiemedlem eller lign., så er der absolut ingen garanti for, at dette kan lade sig gøre. Mediet skal kunne skabe kontakten, men den afdøde skal også ”ville” det. Mit synspunkt har altid været den, at hvis en afdød vil i kontakt med en efterladt, så skal de nok selv ”banke på” og skabe kontakten, på den ene eller anden måde. Også helt uden en clairvoyant / et medie.

Så var det tid til afstemning:
Om Elias, sagde Per kun 1 sætning: Han har ikke klaret sig. Så blev der klippet, og vi gik videre til næste person. Aldrig tidligere har vi i afstemningsrunden, bare fået en enkelt sætning med på vejen, men derimod flere betragtninger om deltagerens præstationer samlet over alle 3 øvelser. Det virkede meget mærkeligt.
Om Hannibal sagde Per: ”Hannibal er ugens bundskraber”

Og så blev Elias stemt hjem???? Elias, der førte med 1 point før øvelse 3?

Den var simpelthen for tyk. Så ja, nu har vi da vist fået beviset på at Hannibal, lige meget hvilke præstationer han gør, skal i finalen.

Jette Harthimmer http://www.clairvoyance.dk/

tirsdag

Jagten på den 6 sans - Et medie brød sammen

Episode nr. 5 – Et medie brød sammen.
I aftenens program ”Jagten på den 6. sans” brød et af medierne sammen for åben skærm. Læs mere om dette og resten af udsendelsen her.

Jeg har igennem FOF meldt mig til et foredrag om clairvoyance og den 6. sans. Det løber over 2 mandage a 2 timer. Foredragsholderen er: Heidi Maria Schønberg http://www.heidi-schoenberg.dk/ Der på sin hjemmeside skriver følgende om sig selv.
”Cand. phil i dansk fra Københavns universitet. Coach og virksomhedskonsulent. Desuden uddannet kinesiolog (bevægelseslære), smerteterapeut, stresskonsulent og NLP træner.”

Den ene mandag går med at tale om hvordan vi forbedrer vores fysiske energi, ved blandt andet at spise sundt, sove godt, motionere, lave fysiske øvelser der stimulerer samarbejdet mellem højre og venstre hjernehalvdel, minimere stress m.m. For som Heidi Maria siger; dette er vigtige ingredienser for man bliver en bedre clairvoyant / har bedre kontakt til sin intuition når man har harmoni i kroppen og i hverdagen.
Den efterfølgende mandag vil Heidi Maria lave en clairvoyance på 1-2 af deltagerne.
Hvor står der lige noget om clairvoyance på hendes CV?

Jeg går tit til foredrag, demonstration og platformsclairvoyance hos andre clairvoyante.
For det første fordi jeg gerne vil ”møde” de clairvoyante, se hvordan de arbejder, men også for at se om jeg kan blive inspireret og lære noget nyt. .
Min holdning er nemlig, at lige meget hvor dygtig man er til sit fag, hvor længe man har arbejdet med clairvoyance og spirituel udvikling, så er der altid meget mere at lære. Det er faktisk som om, at jo mere man ved, jo dybere / højere man kommer, jo flere spørgsmål åbner der sig.

Da jeg begyndte som clairvoyant i 1990, var vi vel omkring 10 i landet der arbejdede professionelt og på fuld tid med dette. Internettet var den gang ikke en del af hverdagen, og man måtte derfor have en annonce i telefonbogen, hvis man ville gøre opmærksom på sig selv. År efter år var det altid sjovt at slå op under ”Alternativ behandling” for at se, om der var kommet nye til. Alle der arbejdede med noget alternativt, røg ind under den samme rubrik – både kinesiologer, zoneterapeuter, hypnotisører og hvad der nu ellers var.
Alt i alt fyldte det samlet en til to sider i fagbogen, så vi var en meget lille gruppe af behandlere.

Som årene gik, og især efter der begyndte at komme mere og mere fokus på alternativ behandling i medierne, voksede antallet af behandlere. Der opstod foreninger som f. eks SAB – Sammenslutningen af Alternative Behandlere http://www.alternativ-behandling.dk/,
og der var i et par år også en alternativ sygeforsikring der fungerede på samme måde som sygeforsikringen Danmark. Jeg kan desværre ikke huske hvad den hed, men de af mine klienter der havde tegnet medlemskab i den, fik refunderet et vist beløb efter clairvoyancen. Et rigtigt godt tiltag, der desværre ikke varede ved.

Det har været sjovt at se hvordan hele det alternative miljø har vokset og udviklet sig. Det har været tydeligt at se, hvad der pt. var det mest populære at uddanne sig til / gå på kurser i. I mange år var det biopati, så kinesiologi, så astrologi, NLP og de sidste mange år har clairvoyance og medieskab virkelig reddet på en popularitets bølge fordi der har været så mange udsendelser om det.

Gertrud Berlon er en af de gode gamle clairvoyante, der desværre ikke længere arbejder. Hun var den første i Danmark der åbnede en clairvoyanceskole. Der blev lavet et godt og sobert tv program om hendes skole, og pludselig kom endnu en skole på banen og så eksploderede det hele.

Jeg tror, at vi i Danmark pt. har 30 skoler, hvor det er muligt at tage en uddannelse og få diplom på, at man er clairvoyant / medie.
Mange behandlere skulle have ordet ”clairvoyant” med i deres stillingsbetegnelse, hvad enten de havde gået på skole, beskæftiget sig med emnet eller ej. For nu var det jo bare med at ride med på bølgen.

Den samme tendens har man de sidste år kunne se med ordene coach / coaching der nu er noget af det mest hotte ”man kan blive”. Nu svømmer nettet med folk der er / tilbyder: coach, virksomhedscoach, clairvoyant coaching, teamcoach, farvecoach, stresscoach, kaoscoach, astrologisk coach, stylecoach og sådan kunne jeg blive ved.

Og så er jeg tilbage til det jeg skrev i blogindlæg nummer 2: Hvorfor skal man kunne alt? Hvorfor kan man ikke bare være hamrende god til og specialisere sig i et fag?
Man kan f. eks være interesseret i musik og have talent for at spille på flere instrumenter, og man kan det ene år gå på kursus i klaverspil, året efter tage en række weekendkurser i fagot, så gå på højskole og lære guitar, du kan gå på aftenskole i korsang osv osv. Men det bliver lidt en blandet bolsjepose. Du kan lidt af hvert ja, men ønsker du at få kontrakt og plads i et symfoniorkester eller være solist, så skal du træne disciplineret i årevis på 1 enkelt instrument. Du ville aldrig kunne blive dygtig nok til stillingen ved at have spillet på 5 instrumenter.

I episode 5. i Jagten på den 6. sans skulle de resterende 7 deltagere igennem følgende øvelser:

Øvelse 1:
Deltagerne skulle matche brud med gom. 6 mænd stod linet op i sort habit og en brud sad i sin brudekjole. Som hjælpemiddel fik deltagerne gommens ring i en lukket kuvert. Parret havde været gift i 8 år.
Kun Elias Eliot http://www.clairvoyantisk.dk/ løste denne opgave.

Det sjove var at mange af de clairvoyante udpegede nummer 1 + nummer 4 som den mulige gom. Dette var det forkerte svar, men det kunne virkelig være sjovt at se, hvad det skyldes. For er det helt forkert? Ja, hun var ikke gift med nr. 1 og 4 men kunne de have været et rigtigt godt match? Sikkert. Hvad var det for energier de clairvoyante mærkede? Havde disse mænd en side, karaktertræk, personlighed eller andet, som hun godt kunne lide, og kunne de i bund og grund have fungeret rigtigt godt sammen som par?

Hvad der sker mellem optagelserne ser vi ikke, men hvis vi forestiller os, at den optagelse har taget en hel arbejdsdag, så har de 6 mænd og bruden spist frokost sammen, haft flere pauser, hvor de selvfølgelig har stået og hygget og snakket. Måske havde hun lagt særligt mærke til nr. 1 + 4. Ikke dermed sagt, at hun følte sig tiltrukket af dem, men måske har de fortalt hende en sjov historie, talt om børn, opdaget at de har sommerhus i samme område eller hvad ved jeg. Men et eller andet, der har skabt en forbindelse mellem dem.

Havde opgaven været lettere, hvis parret var nyforelskede? Ja!

I den norske version af samme tv program, gav man de clairvoyante i alt 12 billeder. 6 mænd og 6 kvinder og ud fra disse skulle de matche hvem der var sammen med hvem.
Havde det ikke været spændende at se, hvad der ville ske, hvis man f. eks havde taget et gift bøsse / lesbisk par med ind i denne øvelse?

Øvelse 2. At se med lukkede øjne.
Deltagerne fik bind for øjnene, og så fik de lov til at holde Flemming Østergaard http://www.parken.dk/ i hænderne og mærke hans energi og udstråling. Lidt senere fik de hans ur, og kunne arbejde videre ved at ”læse det”. De skulle fortælle så meget som muligt om personen og gerne komme med et bud på et navn.

Hannibal fik vi ikke så meget tv tid på denne øvelse og vi fik slet ikke et bud på et navn. Dette havde man klippet væk, hvilket igen bestyrker min mistanke om, at gerne vil have Hannibal helt frem til finalen. Hannibal udbrød efter han fik taget bindet af og mødte Flemming: Hvorfor fanden viste mine guides mig ikke en fodbold?
Thomas Petersen http://www.spiritisten.dk/ klarede sig fint og var glad for at der endelig var en øvelse, hvor man fik lov at læse et menneske.
I alt 3 deltagere ramte 100 % på navnet: Flemming Østergaard eller Don Ø som han også kaldes, men alle fik sagt nogle rigtige ting om personen.
Flere troede at personen var tv-programmets dommer Per Kanding.
Per og Flemming er gamle venner.

Shannon Bethel http://www.mediumship.dk/ fik 0 point i øvelsen, fordi hun fremstod nervøs og ikke fandt frem til rette person.
Igen sad jeg og tænkte: Jamen hvad har hun ellers sagt, som vi bare ikke fik set?

Øvelse 3.
Kristine mistede 1. juledag 2002 sin lillebror Simon i en trafikulykke da han i en Alfa Romeo kørte med fuld fart og uden sele.
Deltagerne sad overfor Kristine og havde i en lukket kuvert fået udleveret et foto af Simon samt hans halskæde. Opgaven var at man skulle fortælle hvem det var Kristine havde mistet og hvordan.

Resultatet var lidt en blandet landhandel. Flere gættede på at det var et barn, en at det var hendes kæreste. Men igen var der mange der fik sagt nogle ord der stemte på vedkommende, selvom de ikke kunne sige noget om hvem, hvad eller hvordan.
Thomas valgte at trække sig fra øvelsen, da han ærligt sagde, at han ingen kontakt fik.
Det er et af de træk jeg virkelig godt kan lide fra en clairvoyant / medie. At man kan stå frem og sige: Beklager, jeg kan ikke hjælpe / løse opgaven.
Hvor jeg i sidste uge skrev, at jeg var glad for at se Lone Hertz http://magicinyou.eu/ gøre det samme, så mistede hun en hel del point hos mig i denne øvelse. Lone fik kontakt til afdøde, og brød helt sammen. Græd og rystede, sagde flere gange undskyld for hendes reaktion mens hun overfor Kristine fortalte videre om den kontakt hun havde. Man kunne se at der blev klippet, og da Lone vente tilbage, havde hun fået lidt mere styr på sig selv.
Det holder simpelthen ikke.

Som behandler, clairvoyant, medie, terapeut eller lignende, kan det ikke nytte noget, at man bryder sammen overfor sin klient. Man skal have fodfæste og være i følelsesmæssig balance.
Dermed ikke sagt, at man skal være følelseskold og sidde som en stenstøtte og arbejde. Det er ok at blive berørt, at have medfølelse og lign., men det er jo ikke klienten der skal passe på terapeutens følelser og trøste.

Jeg synes, at det var modigt af Kristine at medvirke i programmet. At lade 7 clairvoyante sidde og stikke til det dybe sår, den smerte og savn som man sidder tilbage med, når man mister en man elsker.
Elias fik topkarakter og blev vinderen af denne opgave.

I afstemningen var det denne gang Shannon der måtte forlade programmet. Hun stod til sidst sammen med Hannibal, hvoraf en af dem skulle stemmes ud. Jeg har lagt mærke til at Hannibal meget ofte er helt paf, når han får at vide, at han er videre til næste runde. Enten ryster han forundret på hovedet, siger det var satans, eller lignende. Mærkeligt at han er så ”usikker” på sig selv og sin præstation. Men sjovt for mig, da jeg jo har en teori om at han skal føres frem til finalen.

Jeg har i sin tid lavet et interview med Shannon Bethel. Det ligger som lydfil nummer 50 på min hjemmeside. http://www.harthimmer.dk/podcast Det varer 75 minutter. Jeg hører det selv igen og igen med jævne mellemrum fordi jeg synes, at hun kommer med nogle virkelig gode svar på mine spørgsmål. Svar der viser at Shannon ved hvad det drejer sig om, og har masser af viden og erfaring om faget mediumship.
Er absolut værd at høre.

6 deltagere er tilbage, og ligeså er jeg næste mandag. På gensyn

Jagten på den 6 sans - Dårlige præstationer?

Episode 4. Jeg blogger i dag 1 dag senere end programmet blev vist på tv, da jeg netop har været i Stavanger og undervise, og derfor ikke havde lejlighed til at se afsnit 4 da det blev sendt. En god veninde fortalte mig, at man ved betaling kunne se alle episoder på http://www.nutv.dk/ Så var det ellers frem med dankortet, og nu har jeg lige set gårsdagens episode.

Svære opgaver, eller blot dårlige præstationer?
Hvordan kan man dømme om en opgave der bliver stillet de clairvoyante er let eller svær? Det siger programmet ikke noget om, og de clairvoyante får heller ikke lov til at komme rigtigt til orde, hvad enten de løser en opgave godt eller rigtigt skidt.

Jeg synes, at man skylder seerne at fortælle, at alle clairvoyante ikke kan det samme. Vi har hver især vores kompetenceområder.
Dette gør, at hvis de clairvoyante er uheldige, så bliver programmet skruet sådan sammen, at ugens 3 opgaver alle ligger udenfor ens ekspertise, og så er man jo på den. Man kommer til at fremstå som en dårlig clairvoyant med 0 point.
Hvis speakeren så samtidigt siger, at vedkommende arbejder professionelt som clairvoyant, eller har sin egen clairvoyanceskole, så kan vi som seere sidde og grine lidt af det og spørge: Hvordan kan han/hun undervise i faget, når vedkommende ikke selv kan løse opgaverne?

Deltageren bliver stemt hjem, og så hører vi ikke mere til den person.
Der bliver ikke noget interview, hvor de får lov at forklare / forsvare sig.
En anden ting er, at denne episode blev optaget over 1 hel uge. Vi får lov at se 40 minutter, og det er klart, at den deltager der skal stemmes hjem denne gang, der ser vi hele tiden den dårlige præstation, og man har selvfølgelig klippet alt det fra, hvor personen trods alt sagde noget rigtigt. Vi skal jo helst ikke stemme en hjem, som siger alt for meget der passer, om I kan følge mig.

Jeg har tidligere skrevet på denne blog, at jeg kender flere af deltagerne privat, og jeg hører dem sige, at det er frustrerende for dem at se, hvordan nogle af episoderne er blevet klippet, da de enten ser ud til at være hamrende dygtige, middelmådige eller ret elendige.
Men ikke alt de har sagt under optagelserne har været enten fuldstændigt rigtigt eller det modsatte for den sags skyld. Men producerne kan sagtens få programmet klippet, så det ser sådan ud.

Jeg ved ligesom seerne, selvfølgelig intet om, hvad der sker i de næste afsnit, hvem der stemmes hjem eller hvem der ender op som vinder i programmet. Dette fordi alle har tavshedspligt, og fair nok for det.
Jeg kan jo kun gisne om det. Jeg har dog lagt mærke til, at man er ret glad for Hannibal Hildorf http://hannibal-hildorf.dk/ og at han ofte får lidt mere tv tid, interview, speak eller lign. end de øvrige deltagere gør. Som nu f. eks i udsendelse nr. 2 hvor Hannibal laver en ekstra clairvoyance for Pia - "Makrellens" enke.

Mange har i øvrigt skrevet til mig, at de syntes at det var lidt for letkøbte informationer Hannibal kom med til Pia. Sætninger som "alle" medier kan bruge overfor den sørgende efterladte: Han er hos dig. Han passer på dig. Alt er godt. Jeg er stolt af dig. Du er min pige.
Igen skal vi huske på, at vi ikke fik lov til at se alt hvad Hannibal sagde, men kun fik et sammendrag.
Jeg undrede mig dog bare over, hvorfor vi skulle se det - og jo flere udsendelser der bliver vist, jo mere sikker er jeg på, at Hannibal kommer til at gå rigtigt langt i konkurrencen og sikkert også er tv-holdets favorit.
At han samtidigt også er med i DR "Talent 2008" kan måske også have noget at sige, da der så er meget mere fokus på ham og at man kan slå to fluer med et smæk.

Jeg skal ærligt sige, at jeg er meget i tvivl om min holdning til Hannibal.
Da jeg så ham i "Talent 2008" hvor han kravlede på knæ foran dommerpanelet, og tiggede og bad om at gå videre, og da han sprang rundt på scenen og gentog sit navn 20 gange i hans sang, samt som respons på hver gang dommerpanelet talte til ham, anså jeg ham for at være noget af en spradebasse.
Jeg har set nogle af de videoklip han selv har lagt på nettet - alt fra en sang om en kat til en video hvor han taler engelsk mens han går rundt i et sønderbombet barndomshjem.
I alt det, har jeg haft meget svært ved at se den seriøse side der skal til for at være clairvoyant.
Hannibal selv siger, at han bare er alsidig og talentfuld, og det er jo også en mulighed.

Men jeg tror, at alle har en vis ømhed og stolthed over det fag vi beskæftiger os med, og vi ønsker, at når der er en talsmand / kvinde i medierne, at vedkommende kan gøre os alle stolt. Være vores ansigt udadtil.
Hvis man i "Magasinet Penge" ser en ejendomsmægler snyde og bedrage, så rammer det dybt i hjertet, på alle andre ejendomsmæglere, og der ses lidt skævt til dem. Det er jo klart.

Så og når jeg i årevis har set tv udsendelser om clairvoyante, og jo mere rablende skøre de var - jo bedre. For det første giver det et højere seertal, og for det andet kan mange få bekræftet deres fordomme om hvordan de alternative er. Kugleskøre mennesker, der render rundt med flagrende gevandter, krystalkugler, røgelse, sorte katte, laver mærkelige grimasser, lange negle, sjovt hår, har store tunge krystaller og guldarmbånd - eller hvad ved jeg. Så er det godt tv, synes producerne. Og jeg sidder bare og krummer tæer.

Jeg har længe kaldt mig selv: Den kedelige clairvoyant. Årsagen får du her:
Jeg er til alle programmer, der har været vist på tv om medier, clairvoyante og lign. fået en invitation og en mulighed for casting.
Jeg husker især min casting til "Åndernes Magt". Et tv hold lægger vejen forbi min klinik, kameraet tændes, optagelsen er i gang og så bliver jeg stillet et hav af spørgsmål:
Skal du være på gerningsstedet, for at kunne sige, hvilken forbrydelse der er begået der? Nej.
Skal du have mordvåbenet i hånden? Nej.
Vil din krop afspejle forbrydelsens karakter? Altså, hvis vedkommende er blevet kvalt, så har du selv svært ved at få vejret og sidder og gisper efter det? Nej.
Og sådan blev spørgsmålene ved med at regne ned over mig. De blev mere og mere "dramatiske", og jeg sad helt roligt og svarede nej til dem alle.
Til sidst spurgte de: Hvad har du egentlig brug for? Bare et foto, svarede jeg.
Og så var den ikke længere.
Jeg fik at vide, at jeg ikke kunne bruges i udsendelsen, fordi jeg ikke var "mærkelig" nok. Det ville ikke være sjovt for seerne bare at sidde og se på mig der så på et foto, og fortælle fakta ud fra det.
Der skulle helst være lidt mere gang i den, sagde de.
Nå, tænkte jeg!

Det er altså det billede medierne helst vil vise af os, og det er jo synd, for 95 % af de clairvoyante arbejder slet ikke på den måde. Så hvis folk har fordomme om clairvoyante, så forstår jeg det godt. Hvordan skal de kunne vide andet?

Nå, men nok om det: Ganske kort om episode 4:

Øvelse 1:
På Egeskov Slot http://www.egeskov.dk/ skulle de clairvoyante fortælle hvem og hvordan grev Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille var og hvordan han døde (trafikuheld).
Grevens barnebarn lyttede med, og kunne fortælle hvem af de clairvoyante der var mest præcis.
Deltagerne sagde alt fra hjertestop, selvmord og meget mere.

Øvelse 2:
9 kvinder var linet op, hvoraf 2 af dem var gravid og kun et par uger henne.
De clairvoyante skulle udpege hvilke 2.
Lone Hertz http://magicinyou.eu/ ramte begge rigtigt, andre 1 eller 0 rigtige.

Flere gange har vi set deltagerne svare helt rigtigt som første indskydelse, men så efterfølgende trække det i land og komme med forkerte bud.
I clairvoyance gælder: Stol på det første der kommer til dig, lige gyldigt hvordan det kommer. Om det kommer som en tanke, en følelse, en mavefornemmelse, et indre billede eller lign. Det er når vi begynder at stille spørgsmål / undersøge / forklare, at det ofte går galt.

Jeg havde i øvrigt en gang en sjov oplevelse med en clairvoyance på et barn. Thomas var nogle måneder gammel, og han havde mange knopper over hele kroppen. Familien boede i Norge, og havde sendt mig et foto af Thomas, for at bede mig sige noget om hvad det mon kunne være, og om jeg evt. ville fjernheale drengen. Jeg åbnende kuverten, så på billedet og vidste med det samme, at når jeg postede brevet og det atter var hos familien, så var problemet løst.
Det var en meget underlig oplevelse for mig, for min fornuft gik ind og blandede sig og sagde: Jamen, hvorfra kan du vide det, og du ved jo ikke noget om allergier eller lign., og drengen har haft det i flere uger osv. osv. Nå men jeg tog chancen, fulgte min første indskydelse, skrev 2 linier i et brev: Kære familie, når I modtager dette brev er Thomas helbredt, og han kommer som voksen til at arbejde indenfor finansverden, da han elsker at arbejde med penge.
Det var lidt vildt - men det var det jeg så og dermed det eneste jeg skrev.
2 linier. Arbejdet færdigt.

Nogle dage gik, og så fik jeg et opkald fra familien. Ja, det var rigtigt nok. Thomas var "helbredt". Knopperne var væk.
Det med pengene vidste de nu ikke, og det måtte tiden vise. Der var i hvert fald ingen i familien der havde beskæftigelse indenfor økonomi.
Ok, årene gik. Jeg rejser jo en hel del til Norge, og har i mange år haft både sessioner der, foredrag og kurser.
En gang var jeg så inviteret til at komme og holde et foredrag på helsemessen i Stavanger. Ved indgangen sidder en fyr på vel 9 år og tager imod entreindtægter.
Det var Thomas.
I dag er han voksen, og han elsker at være den der sidder på pengekassen og han er hamrende dygtig til alt der vedrører økonomi.
Det er dejligt, så mange år efter at blive bekræftet i et "syn".

Øvelse 3:
På en landevej for mange år siden var Jeanette i en bilulykke.
Hun var meget tæt på at dø, hvis ikke det var for to kvinder der uafhængigt af hinanden kom forbi og holdt Jeanette ved bevidsthed, indtil ambulancen kom.
De clairvoyante møder de 3 kvinder ved landevejen, hvor det skete, og skal finde ud af, hvilket bånd der binder dem sammen, og hvad historien er.
Lone Hertz sagde, at hun ingen kontakt fik, og valgte derfor at trække sig ud af opgaven, end at stå og gætte og komme til at sige noget forkert.
Det syntes jeg var et flot træk. Sådan arbejder en god og seriøs clairvoyant.

Sagen er jo den, at når vi arbejder med klienter, så er der ikke altid garanti for at en clairvoyance er mulig. Jeg har altid haft den overbevisning, at det er bedre at melde klart ud fra starten om der er en kontakt eller ikke. Vær ærlig. Lad være med at gætte eller tale klienten efter munden og sige noget de sikkert gerne vil høre / vide.
Er der sort skærm, så afslut sessionen. Det virker meget mere troværdigt end at sidde og gætte eller stille klienten en masse spørgsmål.
Og lad være med at tage penge for sessionen. Ja, jeg har sat tiden af, og har også brugt noget tid - men set med klientens øjne, har de ikke fået noget med hjem, hvorfor skal de så betale så meget som en krone?

Da alle point efter disse 3 øvelser blev lagt sammen, og man skulle finde ud af hvem der skulle forlade udsendelsen denne gang, faldt valget på:
Begitte Camille S. Rasmussen http://www.begitte.dk/

Jeg ser frem til udsendelse nummer 5 der sendes mandag den 15. september kl. 21 - 22 og genudsendes den efterfølgende lørdag.

Jette Harthimmer - http:///
Du kan på min hjemmeside sidde og lytte online til ikke mindre end 65 foredrag / interviews. Alt sammen helt gratis.

mandag

Jagten på den 6 sans - Spot en kriminel

Jagten på den 6. sans – Spot en kriminel -Episode nr. 3
Denne gang fik vi så set den anden gruppe arbejde. Gruppen med Elias Eliot http://www.clairvoyantisk.dk/, Shannon Bethel http://www.mediumship.dk/, John Calmar http://www.auraskolen.dk/ , Lisbeth Schubert http://www.elmorya.dk/ og Begitte Rasmussen http://www.begitte.dk/

Første øvelse: Spot en kriminel. 6 mænd stod linet op på en måde som hos politiet, når et vidne skal udpege en gerningsmand. De clairvoyante skulle en af gangen komme ind i rummet og fortælle, hvilken person af de 5 der tidligere havde haft en kriminel fortid (tyveri, hæleri m.m) Elias var den eneste der løste opgaven. Han fornemmede straks, hvem det var.
Shannon stod faktisk også ved den rigtige person og kunne fortælle en del om hans hårde liv, men valgte så i sidste ende at vælge en anden person.

Nu er det jo desværre sådan, at vi som seere kun får lov at se det som tv selskabet har valgt at vise os. Det har taget 3 dage at filme denne episode, men det hele bliver kogt ned, klippet / redigeret til ca. 45 – 50 minutter. Sådan er vilkårene. Det er ligesom da jeg rejste med Sporløs ud for at finde min lillebror. Vi var af sted i 1 uge, og der blev filmet døgnet rundt, på nær når jeg skulle sove, og det hele endte med at blive til et program af en halv times varighed.

Derfor skal man huske på, at selvom nogle af deltagerne kan komme til at fremstå som ikke særligt præcise eller dygtige, når de skal løse en opgave, så kan de sagtens have sagt og gjort meget rigtigt, men som produktionsselskabet så bare har valgt at klippe fra for at give seeren det ”indtryk” de ønsker. Skal en person ”stemmes hjem” skal vedkommende jo ikke se alt for dygtig ud i programmet.Til denne øvelse med ”spot en kriminel” er jeg sikker på, at alle deltagerne har sagt/set/fornemmet en del rigtigt – for selvom der godt nok kun var 1 ”rigtig” kriminel, så kan de øvrige vel ikke have været 100 % engle? Vi har vel alle gjort, tænkt eller følt noget ulovligt / forkert i vores liv.

Øvelsen fik mig til at tænke på alle de gange, at jeg har fået opkald fra klienter der har ønsket at finde frem til ”den skyldige”. Det kunne f. eks være den ældre kvinde der fik stjålet sine værdier fra hjemmet, og gerne ville vide hvem i familien der havde gjort det. En bekymret forælder der ønskede at høre, hvem af pædagogerne i børnehaven, der havde lavet et overgreb på hendes søn. Ejeren af en butik, der havde haft indbrud i nattens løb, og havde en stærk fornemmelse af, at det var en fra hans egen familie der havde begået indbruddet. Eller hvad med: Hvem er min mand mig utro med?
Alle disse og lignende opgaver sagde jeg nej til at være med til. Hvorfor? Tænk hvis jeg tog fejl. Tænk hvis jeg fik udpeget en uskyldig. Lad hellere eksperterne – politiet, tage sig af den slags sager.

Anden øvelse: Psykometri – Find Peter
Tv holdet havde placeret en testperson Peter på Nakkehoved Fyr i Gribskov Kommune.
De clairvoyante blev en af gangen ført ned i en bunker i København, hvor de fik udleveret et foto af Peter og skulle nu fortælle, hvor han var og hvad han kunne se. Shannon var den der løste denne opgave bedst, men mange kunne sige en del der passede, såsom ”vand” ”udsigt” osv., på nær John Calmar. Han sagde, at testpersonen sad i en stue i København.
At være god til denne øvelse kan have sin fordel, for så har man en mulighed for at kunne blive rigtig god til at kunne spore og finde forsvundne mennesker, dyr og genstande.

Jeg arbejdede på et tidspunkt med at finde dyr der var løbet hjemmefra, men efter at jeg en gang havde en oplevelse med en schæfer der havde brug for at blive fundet i en fart, kunne jeg ikke klare den psykiske / følelsesmæssige belastning det var at tune ind på dyr i nød – og så ende op med ikke at kunne hjælpe dem.
Min måde at arbejde på var, at jeg ”blev hunden”. Det vil sige at jeg så og mærkede det som den så. Jeg kunne mærke, at jeg var i panik, bange, sulten og desperat. At jeg havde lyst til at skrige om hjælp, og at hvis jeg ikke blev fundet snart, ville jeg dø. Det jeg kunne se var jord og mørke.
Jeg vidste, at jeg/hunden var i en skov – men præcist hvor, kunne jeg ikke sige. Den var falden ned i et hul, og kunne ikke se op over det.
Hunden blev aldrig fundet – og efter den oplevelse, lovede jeg mig selv, at jeg aldrig mere ville påtage mig opgaver med at finde forsvundne mennesker og dyr, for hvad hjælper det at kunne skabe kontakt, hvis man ikke kan opgive en præcis adresse?

Nogle opgaver skal man som clairvoyant sige nej til. Jeg blev en aften i 1996 ringet op af en mor til én af de 6 bortførte belgiske piger, i den største pædofilisag i Belgiens historie. Hun ville gerne have min hjælp til at spore datteren, eller som det mindste fortælle om hun var i live.
Der måtte jeg sige nej til opgaven. Tænk på konsekvenserne af at gå ind i en så alvorlig opgave. Kan jeg lægge alle følelser til side? Tænk hvis jeg tog fejl? Tænk hvis jeg slukkede det sidste håb hun havde? Tænk nu hvis……

Øvelse nr. 3 Lis og Søren er mor og søn. I 1997 holdt Sørens nyre pludseligt op med at fungere, og han var tæt på at dø. Moren reddede sønnens liv, ved at give ham sin ene nyre.
Deltagerne fik lov at hilse på Søren og fik udleveret en ring, som tilhørte Lis. De skulle nu kunne fortælle, hvilken hændelse der havde bundet Søren og ringens ejer sammen.
Lis sad med vores observatør Per Kanding i et hus og lyttede med til alt der blev sagt.
Alle de clairvoyante, var tydeligt nervøse og meget pressede, og deres bud var da også lidt i øst og vest. Det var alt fra noget med vand, et biluheld, tsunami, lidt mere vand, et skib, brand osv. osv.
Kun Begitte Rasmussen fik sagt de magiske ord: Mave, nyre, mor, barn.
2 eller 3 sagde også at det var Søren der havde reddet Lis.
John Calmar trak sig hurtigt og sagde ærligt, at han ikke fik nogen informationer. Igen skal man huske på, at den deltager der først for lov at sidde med ringen, har det reneste spor at gå efter.

Så var det tid til at sende en deltager hjem, og det blev denne gang John Calmar.
John sagde at han var glad for at være ude af programmet, da han ikke brød sig om det pres og de vilkår som de arbejdede under, og jeg kan godt forstå ham. Jeg tror ikke at nogen gør sig begreb om, hvilket pres deltagerne kan være under. De skal præstere og komme i kontakt med deres spirituelle side, mens der står et kamerahold omkring dem, værten, observatøren og muligvis et ”vidne”. Det er jo slet ikke de forhold vi arbejder under til hverdag.

Så er der 9 deltagere er tilbage, og udsendelse nr 4. sendes mandag den 8. september kl. 21 – 22 på kanal 4 hvorefter jeg skriver videre på bloggen. På gensyn.
Jette Harthimmer - http://www.clairvoyant.dk/ På min hjemmeside kan du under punktet "podcast" sidde og lytte online til ikke mindre end 65 foredrag om personlig og spirituel udvikling.