Episode nr. 5 – Et medie brød sammen.
I aftenens program ”Jagten på den 6. sans” brød et af medierne sammen for åben skærm. Læs mere om dette og resten af udsendelsen her.
Jeg har igennem FOF meldt mig til et foredrag om clairvoyance og den 6. sans. Det løber over 2 mandage a 2 timer. Foredragsholderen er: Heidi Maria Schønberg http://www.heidi-schoenberg.dk/ Der på sin hjemmeside skriver følgende om sig selv.
”Cand. phil i dansk fra Københavns universitet. Coach og virksomhedskonsulent. Desuden uddannet kinesiolog (bevægelseslære), smerteterapeut, stresskonsulent og NLP træner.”
Den ene mandag går med at tale om hvordan vi forbedrer vores fysiske energi, ved blandt andet at spise sundt, sove godt, motionere, lave fysiske øvelser der stimulerer samarbejdet mellem højre og venstre hjernehalvdel, minimere stress m.m. For som Heidi Maria siger; dette er vigtige ingredienser for man bliver en bedre clairvoyant / har bedre kontakt til sin intuition når man har harmoni i kroppen og i hverdagen.
Den efterfølgende mandag vil Heidi Maria lave en clairvoyance på 1-2 af deltagerne.
Hvor står der lige noget om clairvoyance på hendes CV?
Jeg går tit til foredrag, demonstration og platformsclairvoyance hos andre clairvoyante.
For det første fordi jeg gerne vil ”møde” de clairvoyante, se hvordan de arbejder, men også for at se om jeg kan blive inspireret og lære noget nyt. .
Min holdning er nemlig, at lige meget hvor dygtig man er til sit fag, hvor længe man har arbejdet med clairvoyance og spirituel udvikling, så er der altid meget mere at lære. Det er faktisk som om, at jo mere man ved, jo dybere / højere man kommer, jo flere spørgsmål åbner der sig.
Da jeg begyndte som clairvoyant i 1990, var vi vel omkring 10 i landet der arbejdede professionelt og på fuld tid med dette. Internettet var den gang ikke en del af hverdagen, og man måtte derfor have en annonce i telefonbogen, hvis man ville gøre opmærksom på sig selv. År efter år var det altid sjovt at slå op under ”Alternativ behandling” for at se, om der var kommet nye til. Alle der arbejdede med noget alternativt, røg ind under den samme rubrik – både kinesiologer, zoneterapeuter, hypnotisører og hvad der nu ellers var.
Alt i alt fyldte det samlet en til to sider i fagbogen, så vi var en meget lille gruppe af behandlere.
Som årene gik, og især efter der begyndte at komme mere og mere fokus på alternativ behandling i medierne, voksede antallet af behandlere. Der opstod foreninger som f. eks SAB – Sammenslutningen af Alternative Behandlere http://www.alternativ-behandling.dk/,
og der var i et par år også en alternativ sygeforsikring der fungerede på samme måde som sygeforsikringen Danmark. Jeg kan desværre ikke huske hvad den hed, men de af mine klienter der havde tegnet medlemskab i den, fik refunderet et vist beløb efter clairvoyancen. Et rigtigt godt tiltag, der desværre ikke varede ved.
Det har været sjovt at se hvordan hele det alternative miljø har vokset og udviklet sig. Det har været tydeligt at se, hvad der pt. var det mest populære at uddanne sig til / gå på kurser i. I mange år var det biopati, så kinesiologi, så astrologi, NLP og de sidste mange år har clairvoyance og medieskab virkelig reddet på en popularitets bølge fordi der har været så mange udsendelser om det.
Gertrud Berlon er en af de gode gamle clairvoyante, der desværre ikke længere arbejder. Hun var den første i Danmark der åbnede en clairvoyanceskole. Der blev lavet et godt og sobert tv program om hendes skole, og pludselig kom endnu en skole på banen og så eksploderede det hele.
Jeg tror, at vi i Danmark pt. har 30 skoler, hvor det er muligt at tage en uddannelse og få diplom på, at man er clairvoyant / medie.
Mange behandlere skulle have ordet ”clairvoyant” med i deres stillingsbetegnelse, hvad enten de havde gået på skole, beskæftiget sig med emnet eller ej. For nu var det jo bare med at ride med på bølgen.
Den samme tendens har man de sidste år kunne se med ordene coach / coaching der nu er noget af det mest hotte ”man kan blive”. Nu svømmer nettet med folk der er / tilbyder: coach, virksomhedscoach, clairvoyant coaching, teamcoach, farvecoach, stresscoach, kaoscoach, astrologisk coach, stylecoach og sådan kunne jeg blive ved.
Og så er jeg tilbage til det jeg skrev i blogindlæg nummer 2: Hvorfor skal man kunne alt? Hvorfor kan man ikke bare være hamrende god til og specialisere sig i et fag?
Man kan f. eks være interesseret i musik og have talent for at spille på flere instrumenter, og man kan det ene år gå på kursus i klaverspil, året efter tage en række weekendkurser i fagot, så gå på højskole og lære guitar, du kan gå på aftenskole i korsang osv osv. Men det bliver lidt en blandet bolsjepose. Du kan lidt af hvert ja, men ønsker du at få kontrakt og plads i et symfoniorkester eller være solist, så skal du træne disciplineret i årevis på 1 enkelt instrument. Du ville aldrig kunne blive dygtig nok til stillingen ved at have spillet på 5 instrumenter.
I episode 5. i Jagten på den 6. sans skulle de resterende 7 deltagere igennem følgende øvelser:
Øvelse 1:
Deltagerne skulle matche brud med gom. 6 mænd stod linet op i sort habit og en brud sad i sin brudekjole. Som hjælpemiddel fik deltagerne gommens ring i en lukket kuvert. Parret havde været gift i 8 år.
Kun Elias Eliot http://www.clairvoyantisk.dk/ løste denne opgave.
Det sjove var at mange af de clairvoyante udpegede nummer 1 + nummer 4 som den mulige gom. Dette var det forkerte svar, men det kunne virkelig være sjovt at se, hvad det skyldes. For er det helt forkert? Ja, hun var ikke gift med nr. 1 og 4 men kunne de have været et rigtigt godt match? Sikkert. Hvad var det for energier de clairvoyante mærkede? Havde disse mænd en side, karaktertræk, personlighed eller andet, som hun godt kunne lide, og kunne de i bund og grund have fungeret rigtigt godt sammen som par?
Hvad der sker mellem optagelserne ser vi ikke, men hvis vi forestiller os, at den optagelse har taget en hel arbejdsdag, så har de 6 mænd og bruden spist frokost sammen, haft flere pauser, hvor de selvfølgelig har stået og hygget og snakket. Måske havde hun lagt særligt mærke til nr. 1 + 4. Ikke dermed sagt, at hun følte sig tiltrukket af dem, men måske har de fortalt hende en sjov historie, talt om børn, opdaget at de har sommerhus i samme område eller hvad ved jeg. Men et eller andet, der har skabt en forbindelse mellem dem.
Havde opgaven været lettere, hvis parret var nyforelskede? Ja!
I den norske version af samme tv program, gav man de clairvoyante i alt 12 billeder. 6 mænd og 6 kvinder og ud fra disse skulle de matche hvem der var sammen med hvem.
Havde det ikke været spændende at se, hvad der ville ske, hvis man f. eks havde taget et gift bøsse / lesbisk par med ind i denne øvelse?
Øvelse 2. At se med lukkede øjne.
Deltagerne fik bind for øjnene, og så fik de lov til at holde Flemming Østergaard http://www.parken.dk/ i hænderne og mærke hans energi og udstråling. Lidt senere fik de hans ur, og kunne arbejde videre ved at ”læse det”. De skulle fortælle så meget som muligt om personen og gerne komme med et bud på et navn.
Hannibal fik vi ikke så meget tv tid på denne øvelse og vi fik slet ikke et bud på et navn. Dette havde man klippet væk, hvilket igen bestyrker min mistanke om, at gerne vil have Hannibal helt frem til finalen. Hannibal udbrød efter han fik taget bindet af og mødte Flemming: Hvorfor fanden viste mine guides mig ikke en fodbold?
Thomas Petersen http://www.spiritisten.dk/ klarede sig fint og var glad for at der endelig var en øvelse, hvor man fik lov at læse et menneske.
I alt 3 deltagere ramte 100 % på navnet: Flemming Østergaard eller Don Ø som han også kaldes, men alle fik sagt nogle rigtige ting om personen.
Flere troede at personen var tv-programmets dommer Per Kanding.
Per og Flemming er gamle venner.
Shannon Bethel http://www.mediumship.dk/ fik 0 point i øvelsen, fordi hun fremstod nervøs og ikke fandt frem til rette person.
Igen sad jeg og tænkte: Jamen hvad har hun ellers sagt, som vi bare ikke fik set?
Øvelse 3.
Kristine mistede 1. juledag 2002 sin lillebror Simon i en trafikulykke da han i en Alfa Romeo kørte med fuld fart og uden sele.
Deltagerne sad overfor Kristine og havde i en lukket kuvert fået udleveret et foto af Simon samt hans halskæde. Opgaven var at man skulle fortælle hvem det var Kristine havde mistet og hvordan.
Resultatet var lidt en blandet landhandel. Flere gættede på at det var et barn, en at det var hendes kæreste. Men igen var der mange der fik sagt nogle ord der stemte på vedkommende, selvom de ikke kunne sige noget om hvem, hvad eller hvordan.
Thomas valgte at trække sig fra øvelsen, da han ærligt sagde, at han ingen kontakt fik.
Det er et af de træk jeg virkelig godt kan lide fra en clairvoyant / medie. At man kan stå frem og sige: Beklager, jeg kan ikke hjælpe / løse opgaven.
Hvor jeg i sidste uge skrev, at jeg var glad for at se Lone Hertz http://magicinyou.eu/ gøre det samme, så mistede hun en hel del point hos mig i denne øvelse. Lone fik kontakt til afdøde, og brød helt sammen. Græd og rystede, sagde flere gange undskyld for hendes reaktion mens hun overfor Kristine fortalte videre om den kontakt hun havde. Man kunne se at der blev klippet, og da Lone vente tilbage, havde hun fået lidt mere styr på sig selv.
Det holder simpelthen ikke.
Som behandler, clairvoyant, medie, terapeut eller lignende, kan det ikke nytte noget, at man bryder sammen overfor sin klient. Man skal have fodfæste og være i følelsesmæssig balance.
Dermed ikke sagt, at man skal være følelseskold og sidde som en stenstøtte og arbejde. Det er ok at blive berørt, at have medfølelse og lign., men det er jo ikke klienten der skal passe på terapeutens følelser og trøste.
Jeg synes, at det var modigt af Kristine at medvirke i programmet. At lade 7 clairvoyante sidde og stikke til det dybe sår, den smerte og savn som man sidder tilbage med, når man mister en man elsker.
Elias fik topkarakter og blev vinderen af denne opgave.
I afstemningen var det denne gang Shannon der måtte forlade programmet. Hun stod til sidst sammen med Hannibal, hvoraf en af dem skulle stemmes ud. Jeg har lagt mærke til at Hannibal meget ofte er helt paf, når han får at vide, at han er videre til næste runde. Enten ryster han forundret på hovedet, siger det var satans, eller lignende. Mærkeligt at han er så ”usikker” på sig selv og sin præstation. Men sjovt for mig, da jeg jo har en teori om at han skal føres frem til finalen.
Jeg har i sin tid lavet et interview med Shannon Bethel. Det ligger som lydfil nummer 50 på min hjemmeside. http://www.harthimmer.dk/podcast Det varer 75 minutter. Jeg hører det selv igen og igen med jævne mellemrum fordi jeg synes, at hun kommer med nogle virkelig gode svar på mine spørgsmål. Svar der viser at Shannon ved hvad det drejer sig om, og har masser af viden og erfaring om faget mediumship.
Er absolut værd at høre.
6 deltagere er tilbage, og ligeså er jeg næste mandag. På gensyn
tirsdag
Jagten på den 6 sans - Et medie brød sammen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar