Episode nr 7 – Kan dyr tale? Er det muligt for mennesker at kommunikere med dyr? Mine svar til disse spørgsmål er uden tøven ja.
Jeg har i et af mine tidligere blogindlæg ”Så spørg dog hunden” allerede været inde omkring mine egne erfaringer om dette emne, og på mine kurser lærer mine kursister hvordan de kan kommunikere med dyr.
I denne episode af Jagten på den 6. sans var de resterende 5 deltagere først forbi Søndermark Kirkegård, hvor ægteparret fra ”Dobbeltmordet på Peter Bangsvej” http://da.wikipedia.org/wiki/Dobbeltmordet_p%C3%A5_Peter_Bangs_Vej ligger begravet. En forbrydelse der fandt sted for 60 år siden. Ægteparret er begravet på kirkegården, men for 40 år siden, blev graven nedlagt. Så man kan derfor hverken se grav, sten eller lign. Eneste hjælpemiddel var et foto af ægteparret i en lukket kuvert.
De to der klarede denne øvelse ”bedst” var Lone Hansen og Lisbeth Schubert. De fik hver 3 ud af 5 mulige point. De øvrige deltagere fik hver 1 point.
Programmets observatør Per Kanding sagde efter øvelsen, at ingen af deltagerne var særligt overbevisende.
Øvelse 2 var på Frederiksdal Rideskole & Hestepension http://www.frederiksdal-ponyrideskole.dk/
Hvor den tidligere EM guldvinder i Military Nils Haagensen holder til.
5 heste stod i bås og 3 af dem ”fejlede noget”. 1 var halt, 1 var aggressiv og 1 havde gigt. En dyrlæge blev bedt om at tage et kik på dem, og sagde, at man med det blotte øje kunne se at 1 af dem havde øjenbetændelse og 1 ”lav muskulatur i krydset over venstre side” men ellers ikke kunne se noget specielt på dem.
Lisbeth Schubert gik frisk til opgaven og med et stort smil sagde hun ærligt, at denne opgave havde hun ikke prøvet før. Men trods dette lykkedes det hende at få 5 rigtige, og hun kunne læse hvordan hestene havde det, ved at bemærke forandringer der skete i hendes egen krop. Så hvis hun pludselig fik ondt i benet, så måtte det være et tegn på, at hesten havde ondt der.
Samme metode brugte Lone Hansen http://www.clairvoyantraadgiver.dk/ og hun fik også 5 rigtige.
Dette var en opgave som Lone så frem til, da hun 10 gange tidligere har forsøgt sig med clairvoyance på heste. Thomas fik 4 rigtige, og Lone Hertz og Hannibal fik hver 3 selvom Per sagde, at Hannibals præstation i denne øvelse var ret vævende.
Thomas Petersen http://www.spiritisten.dk/ var ligesom Lisbeth ærlig og sagde, at denne opgave havde han tidligere ikke prøvet.
Jeg kan virkelig godt lide Thomas. Jeg synes, at han i alle programmer har fremstået yderst troværdig. Han er ærlig og siger fra, så snart han ikke kan løse opgaven. Ikke noget med at sidde og gætte. Han virker helt nede på jorden, og gør ikke tingene sværere eller mere mystiske end de er. Det ser ud som om, at han hviler godt i sig selv og er i balance, hvilket er meget vigtig når man skal arbejde som clairvoyant eller medie.
Øvelse 3:
I 2003 fødte Henriette Tidselbak sin datter Sophia i en bil på en motorvej. Henriettes mor Joan var chauffør og de var på vej til hospitalet, da Henriette pludselig begyndte at føde. De kørte ind til siden, fik lagt sædet ned og barnet var stort set allerede født. Joan tog den lille baby og lagde op på Henriettes mave. Politi og ambulance kom og hjalp til senere.
Tv holdet havde fået lov at låne bilen og parkerede den på en kaj. Deltagerne skulle en af gangen sidde i bilen, og fortælle hvilken hændelse der var sket i den. Henriette og Joan ville stå et sted og lytte med til hvad de clairvoyante kom frem til.
Per sagde, at det ville blive en svær øvelse, hvis man slog den 6. sans fra og i stedet begyndte at tænke logisk og analysere hele dette set up. Hvorfor holder denne bil mon ved havnen, og 4 af de 5 deltagere var da også med det samme ude i noget med at der var begået en forbrydelse, voldtægt m.m.
Kun Lisbeth var helt præcis og sagde at her havde en kvinde født. Hun tog dog fejl med barnets køn samt at det var Henriettes mand der havde hjulpet til og kørt bilen.
1 deltager skulle nu stemmes hjem, og de resterende 4 går til finalen – næste uges afsnit og det sidste i denne omgang.Det blev Lone Hertz der røg ud.
Om Hannibal sagde Per endnu en gang at Hannibal havde haft en dårlig uge, og da han fik lov at gå videre til finalen kom det igen meget bag på Hannibal, der som ”sædvanligt” udtrykte ”det var satans”.
At Hannibal skulle med helt frem til finalen, har været min påstand i mange uger, og den er nu blevet bekræftet, men jeg er også 100 % sikker på, at han ikke vinder.
Hvis jeg kunne sætte mine penge på hvem der vinder finalen, hos en bookmaker, ville det blive Lisbeth Schubert http://www.elmorya.dk/
Der er 2 årsager til dette gæt – For det første bemærkede jeg, at Lisbeth i aftenens program fik betydeligt mere tv tid og speak end de andre deltagere, og det kunne tyde på at hun ligesom skulle ”køres i stilling” og for det andet er der noget der har undret mig.
Efter sidste episode, skete der pludselig det, at der på Kanal 4 egen hjemmeside kom et ekstra link på ved Lisbeths navn.
Klikker man på det link, kommer man til clairvoyant Tove Kofoeds hjemmeside. Og…??? Tænker læseren måske, og hvad så? Tove Kofoed er gift med Steen Kofoed. Han er den der har udformet øvelserne som deltagerne skal igennem – og har fungeret som rådgiver og konsulent på programmet. Går man lidt dybere på hjemmesiden, vil man finde et link til Steen Kofoeds projekt ”Sindsro”. Her sidder Lisbeth Schubert i bestyrelsen!
Jeg spørger derfor som udenforstående og objektiv kommentator: Er det ikke inhabilt at have en deltager i programmet og en programmedarbejder (en der udformer opgaverne) til at være på samme produktion, når der er interesser involveret som kan gavne begge parter, og når de arbejder sammen til dagligt i eget firma/projekt?
Afventer spændt finalen mandag den 6. oktober kl. 21.00
Jette Harthimmer
http://www.clairvoyance.dk/
En hjemmeside hvor du kan sidde og lytte til ikke mindre end 64 foredrag / interviews. Helt gratis.
onsdag
Jagten på den 6 sans - Kan dyr tale?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar